Skrevet af Anne
Socialfaglig medarbejder og underviser i Reden Ung Aalborg
Fra hævnporno til seksualiserede digitale krænkelser
Seksualiserede digitale krænkelser er ikke et nyt fænomen, men måden vi anskuer det på, har udviklet sig betydeligt over tid.
Engang var det primært forbundet med “hævnporno” (deling af intimt materiale uden samtykke), hvor en forsmået ekskæreste delte intime billeder af sin tidligere partner som en form for hævn. Men med tiden har vi set en forandring i omfanget og motivationen bag handlingerne.
Emma Holtens modige fortælling om sine oplevelser med seksualiserede digitale krænkelser i 2015 markerede et skift i opmærksomheden mod den form for krænkelser.
Hendes offentlige fortælling skabte debat og fremhævede behovet for at revidere vores terminologi fra “hævnporno” til “seksualiserede digitale krænkelser”.
Det blev yderligere understreget i 2018 med Umbrella-sagen, hvor over 1000 unge blev sigtet for ulovlig deling af seksuelt materiale af mindreårige.
Sagen viste os, at digitale sexkrænkelser kan involvere almindelige unge mennesker – ikke kun som et spørgsmål om jalousi, men som en del af bredere sociale dynamikker og ungdomskultur.
På dagen for sigtelserne så man i medierne forældre, der forsvarede deres børn og betragtede de mange sigtelser som en overreaktion. Det fremhæver nødvendigheden af en balanceret tilgang, der anerkender både alvoren af handlingerne og den kontekst, de unge befinder sig i.
Det er afgørende, at vi behandler sådanne sager med en forståelse af, at de unge involverede ofte ikke ser sig selv som kriminelle, men snarere som en del af en ungdomskultur, hvor grænserne for deling af personligt materiale kan være uklare.
Seksualiserede digitale krænkelser i dag
I dag definerer Politiet en seksualiseret digital krænkelse som en handling, hvor nøgenbilleder, video eller billeder af seksuel karakter bliver delt eller offentliggjort uden samtykke fra personen selv, som vi så i Umbrella-sagen.
Det er også en seksualiseret digital krænkelse, hvis du modtager et krænkende billede eller stødende video af seksuel karakter fra en anden person, uden at du har givet samtykke.
Denne form for seksualiseret digital krænkelse var der senest fokus på i DR’s dokumentar “Alene hjemme på nettet”, hvor børn og unge fortalte om oplevelser med at få tilsendt dickpics fra især ældre mænd på sociale medier som Instagram og SnapChat.
I dette blogindlæg vil vi sætte fokus på førstnævnte, da vi i Reden Ung oplever det som et stadigt stort problem blandt unge. Vi oplever nemlig, især når vi underviser på blandt andet folkeskoler, gymnasier og FGU’er, at mange unge ikke længere har tiltro til at dele intime billeder med hinanden på grund af den altoverskyggende frygt for, at billederne vil blive delt uden deres samtykke.
“Han sendte jo billedet uden at spørge”
Tilde modtager et dickpic fra Rasmus fra parallelklassen. Tilde har ikke bedt om at få billedet, og synes det er ret klamt. Hun ved ikke, hvad hun skal stille op med det og er bange for at andre på skolen finder ud af det og tror, at Tilde og Rasmus har noget sammen.
Tilde sender det videre til veninderne Emma og Sofie med beskeden “Se hvor gusten Rasmus er, hvorfor sender han det til mig?”, da hun kan mærke en lyst til at hævne sig lidt på ham ved at gøre grin med ham over for veninderne.
Efterfølgende kommer Tilde i tvivl om, om hun har gjort noget ulovligt ved at sende billedet videre. Han sendte jo billedet uden at spørge, så hun synes ikke rigtigt, at hun skylder ham noget.
Selvom Rasmus har sendt et dickpic til Tilde uden at spørge, hvilket i sig er en seksualiseret digital krænkelse, så har Tilde ikke ret til at sende billedet videre til sine veninder og har derfor også selv begået en seksualiseret digital krænkelse.
En dybere forståelse af komplekse motiver
Tildes motivation er blot ét eksempel på, hvad der driver unge til at begå seksualiserede digitale krænkelser. Forskningen har nemlig identificeret flere motiver udover traditionel hævn eller hævn i den forstand, som Tilde udøver, hvor det er som reaktion på et uopfordret billede.
Nogle unge føler spænding ved at dele disse billeder, da det udfordrer deres forståelse af seksualitet og nøgenhed, samtidig med at det skaber en følelse af eventyr.
Andre ser det som en måde at styrke deres venskaber på, ikke kun for at opnå respekt, men fordi de ønsker at give noget tilbage til deres venner, idet de mener, at deling er en form for omsorg for hinanden i vennegruppen.
Der er også et motiv omkring at starte samtaler om seksualitet og lære af hinanden gennem disse billeder, og endda et motiv om at forsøge at regulere andre unges seksuelle adfærd ved at videredele billeder uden samtykke.
Endelig kan der være et ønske om at opnå popularitet blandt andre unge, hvor besiddelse af intime billeder af andre, især piger, kan ses som en form for statussymbol eller social valuta.
Hvorfor er det vigtigt?
I Reden Ung ved vi, at det er vigtigt at se bag om handlingerne, og derfor gør vi os umage med at forstå motiverne, især når vi taler med unge, der begår seksualiserede digitale krænkelser.
Ved at anerkende og adressere de underliggende årsager tror vi på, at vi bedre kan støtte og vejlede unge til at træffe ansvarlige valg og respektere egne og andres grænser.
Vi mener, at vi gennem en åben og nuanceret samtale med de unge om bevæggrundene skaber den bedste forudsætning for en ikke-fordømmende samtale, hvor vi bliver klogere.
