anonymitet
Er jeg anonym?
Vi ved at anonymitet og fortrolighed er vigtigt, når du har brug for nogen at tale med.
Vores medarbejdere har tavshedspligt og deler ikke oplysninger med andre – medmindre du ønsker det, eller i helt særlige tilfælde, hvor lovgivningen kræver det (f.eks. fare for liv eller alvorlig sikkerhed).
Du er altid anonym når du ringer til vores hovednummer 40 90 11 11.
ANONYMITETSGUIDE
Hvis du ønsker at ringe helt anonymt, kan du følge disse trin for at skjule dit telefonnummer på din telefon.
Sådan ringer du anonymt:
Når du ringer på vores hovednummer 40 90 11 11 er du altid anonym. Ønsker du at ringe direkte til en af vores medarbejderes telefonnumre, kan du være anonym på følgende måde:
På iPhone:
1) Åbn “Indstillinger” på din iPhone.
2) Scroll ned og vælg “Telefon”.
3) Tryk på “Vis mit nummer”.
4) Slå funktionen “Vis mit nummer” fra.
Når du har fulgt disse trin, vil dit telefonnummer være skjult for medarbejderen, og din anonymitet opretholdes under kommunikationen.
På Android:
1) Åbn appen “Telefon”.
2) Tryk på de tre prikker øverst til højre, og vælg “Indstillinger”.
3) Vælg “Opkaldsindstillinger”.
4) Tryk på “Yderligere opkaldsindstillinger” og derefter “Vis mit nummer”.
5) Slå funktionen fra.
Når du har fulgt disse trin, vil dit telefonnummer være skjult for medarbejderen, og din anonymitet opretholdes under kommunikationen.
SMS – ikke anonymt, men stadig fortroligt
Selvom det ikke er muligt at skjule dit telefonnummer, når du sender en SMS, bliver alle beskeder behandlet fortroligt. Vi forstår vigtigheden af diskretion og respekt for din situation. Dit telefonnummer vil kun blive set af vores medarbejdere og videregives aldrig til andre uden dit samtykke.
Du er ikke anonym, da vi kan se din mailadresse, og vi udfører derfor ikke rådgivning via e-mail. Vi udfører dog skolehjælp og anden oplysningsvirksomhed til privatpersoner.