Klage

Klagevejledning

Hvem kan klage?

Hvad kan du klage over?

Hvordan klager du?

Alle, der har været i kontakt med Reden Ung, kan klage.

Vi opfordrer til, at du fortæller os det med det samme, hvis du har en dårlig oplevelse med vores rådgivning, undervisning eller fagoplæg.

Så kan vi nemlig ændre på det undervejs, og du kan få glæde af Reden Ungs tilbud.

Hvis du har forsøgt at være i dialog med os, men ikke synes, det har ændret noget, kan du udfylde klageformularen og sende den til os.

Situationer/forhold man kan klage over

Oplever du at rådgiverens adfærd, det vil sige den måde, som medarbejdere eller frivillige opfører sig på, er upassende, hører vi gerne fra dig. 

Det indebærer også dårlig eller decideret forkert rådgivning eller at rådgivningen ikke lever op til det, den annoncerer.

Derudover kan du klage over praktiske forhold, såsom at rådgivningen har dårlig tilgængelighed for handicappede.

Hvad kan du ikke klage over?

Visse praktiske forhold såsom åbningstider, ventetid, lokation eller forplejning kan du dog ikke klage over.

Instruktioner til klager

Klagen sendes på e-mail eller med posten til enten: mah@kfuksa.dk eller Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal. 1153 København K.

Skriv ”Klage” i emnefeltet.

Du vil få en kvittering, når vi har modtaget din klage og vil modtage et svar indenfor 14 dage.

Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Derfor er du velkommen til at skrive din kommentar til mah@kfuksa.dk. 

Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller via post uden afsender, er du anonym. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis det fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt, og giver ikke dit navn eller andre personhenførbare oplysninger videre til rådgiverne.

Når du sender en klage til Reden Ung, bliver den behandlet indenfor 14 dage, herefter slettes al korrespondance.