Ny analyse: Stadig flere unge bytter seksuelle ydelser for gaver og penge
En ny analyse fra Reden Ung viser, at stadig flere unge bytter seksuelle ydelser for gaver, penge eller andre goder. Op mod 4.700 børn og unge i 7.-9. klasse har ydet seksuelle ydelser i 2023/2024. Der er behov for styrkede forebyggende og støttende indsatser, vurderer Reden Ung.
Historierne om unge, der på forskellig vis bytter eller sælger seksuelle ydelser, dukker løbende op i medierne. Det kan være alt fra et nøgenbillede eller et kys til fx et blowjob eller andre konkrete seksuelle handlinger til gengæld for en gave, en oplevelse eller en sum penge. Og unge har fortalt om at prøve sugardating, fordi det virker spændende og som en nem måde at få nogle hurtige penge eller gaver på.
Første tal på udviklingen
Nu sætter en ny analyse fra Reden Ung for første gang tal på udviklingen. Det sker med udgangspunkt i data fra Ungeprofilundersøgelsen, der årligt gennemføres i en lang række kommuner. Hovedresultaterne af analysen viser:
- I 2023/2024 svarede 2,6 % af de adspurgte drenge og 2,2 % af de adspurgte piger i 7.-9. klasse, at de har ”ydet seksuelle ydelser mod gaver eller andre goder”. Det svarer til ca. 4.700 skolebørn. Over den fireårige periode som analysen dækker, er der sket en stigning på 37 % for drengene og 22 % for pigerne.
- Blandt unge på ungdomsuddannelser svarede 2,9 % af de adspurgte unge mænd og 2,1 % af de adspurgte unge kvinder i 2023/2024, at de har ”ydet seksuelle ydelser mod gaver eller andre goder”. Det svarer til lidt over 2.500 unge. Det er en stigning på 32 % for de unge mænd og 62 % for de unge kvinder i den periode, analysen dækker.
Reden Ung vurderer, at der er tale om minimumstal, da analysen bl.a. ikke indeholder data fra unge i socialt udsatte positioner, som fx ikke er på ungdomsuddannelser. Forskningen peger nemlig i retning af, at salg og udveksling er mere udbredt blandt unge i udsatte positioner. Det kan fx være unge der yder noget seksuelt for et sted at sove eller for adgang til stoffer.
En ændret kultur?
Udviklingen bekræfter den tendens, som fagfolk ad flere omgange har peget på. De oplever bl.a. at stadig yngre børn konfronteres med tilbud om udveksling, at udveksling foregår på stort set alle digitale platforme (ikke kun målrettede datingsites), og at flere unge i højere grad opfatter udveksling og det at ”få noget for det” som ”normalt”.
”Både når vi har talt med unge og fra vores dialog med fagfolk i hele landet, har vi oplevet, at der er et skred i gang. Og nu har vi endelig tal på udviklingen, som forstærker vores bekymring for, at der er en kulturændring i gang nogle steder,” fortæller Ann-Sophie Ernst Rasmussen, der er rådgivningschef i Reden Ung.
Udvekslingen skaber ikke kun problemer for sårbare unge, påpeger hun:
”Vi taler med unge, som ender i meget ulige forhold, som de har svært ved at komme ud af. De oplever bl.a., at udvekslingen eskalerer og at de ender i en slags afhængighed. Det kan få uoverskuelige og alvorlige konsekvenser for et ungt menneske. Sårbare unge, som fx har oplevet vold, svigt og ensomhed i deres opvækst, er særligt udsatte, men vi oplever faktisk udfordringer blandt alle slags unge.”
Appel til politikerne
Udviklingen kalder på politisk handling, vurderer rådgivningschefen:
”Vi har set udviklingen gennem mange år, og nu er der endelig tal på den. Det er klart, at den digitale udvikling spiller ind, og heldigvis er der gang i en bevægelse omkring fx aldersverificering og et mere kritisk syn på brug af sociale medier blandt unge. Men der er også brug for, at der fra politisk hold bliver taget aktiv stilling til, hvordan vi skal støtte de stadig flere unge, som udveksler – og deres forældre. Vi oplever helt konkret unge, der spørger vores rådgivere: ’Hvad synes du?’ Det spørgsmål bør vi som samfund kunne besvare,” siger Ann-Sophie Ernst-Rasmussen.
På baggrund af udviklingen opfordrer hun til at:
Problemstillinger omkring udveksling indarbejdes i de igangværende indsatser for at styrke digital regulering og håndhævelse af regler og retningslinjer på nettet.
Alle ungdomsuddannelser skal have en politik/strategi/handleplan ift. intime grænser.
Grænser og grænsesætning skal på skoleskemaet i alle folkeskoler.
Målrette indsats til tilbud for risikogrupper (bl.a. på STU, FGU og botilbud) så medarbejderne her har redskaber til dialog og handling, når unge udveksler.
Unge og pårørende skal sikres adgang til specialiseret rådgivning, når de oplever problemer ifm. udveksling.
Kontakt:
Mads Andersen Høg, udviklingschef i KFUKs Sociale Arbejde, tlf.: 24760635, mail: mah@kfuksa.dk
Fakta om Reden Ung
Reden Ung har et mål om, at alle unge skal blive bedre til at mærke, forstå og handle hensigtsmæssigt på deres egne og andres grænser. Og at de kan få relevant og kompetent hjælp fra fagfolk og pårørende, når det er nødvendigt.
Reden Ung har over de seneste 10 år arbejdet med unge og grænser. Vi er er landets eneste specialiserede rådgivning og vidensaktør på området, og har en bred samarbejdsflade på tværs af det offentlige og private. Reden Ung er i dag til stede i København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg, og har et velafprøvet kernekoncept med stor efterspørgsel på ydelserne, som er:
- Forebyggende undervisning med fokus på grænser: Reden Ung underviser i udskolingen og på ungdomsuddannelse og er i 2024 nået ud til mere end 6000 elever og studerende.
- Rådgivning til unge med konkrete redskaber til, hvordan de passer på sig selv. I 2024 har Reden Ung haft 57 unge i længere rådgivningsforløb og haft 276 enkeltstående rådgivningssamtaler.
- Rådgivning til forældre og fagfolk. Reden Ung rådgiver i enkeltsager, laver opkvalificering af fagfolk og tilbyder undervisningsredskaber til fx bosteder. I 2024 har Reden Ung holdt 42 arrangementer med fagfolk.
- Vidensudvikling. Reden Ung har bidraget til det største, danske forskningsprojekt om byttedating, er aktive i faglige netværk med bl.a. Socialstyrelsen og bliver regelmæssigt inviteret til at deltage i forskningsprojekter (aktuelt om seksualiseret selvskade).
Reden Ung har siden etableringen i 2015 været finansieret af i alt 11 forskellige midlertidige bevillinger fra offentlige puljer (satspulje og SSA-reserven) og fonde. I dag står Reden Ung uden langsigtet finansiering.
