Mor kontakter Reden Ung.
Hendes 15-årige datter har haft kontakt med en 30-årig mand og efterfølgende haft sex i en bil med ham for 2000 kr.
Pigen oplyser, at de i hendes vennegruppe, siden hun var 10 år, har talt om og joket med sugardating og ”nemme penge”.
Under selve akten havde hendes veninde og ven gemt sig i en busk, så der var nogen, der holdt øje, hvis manden nu skulle finde på at køre væk med hende.
Pigen har efterfølgende delt episoden med sin familie, som har kontaktet politiet mhp. anmeldelse.
På trods af episoden i bilen, oplever pigen stadig, at det var nemme penge.
Henvendelsen her illustrerer mange af de udfordringer, vi i stadig højere grad oplever i Reden Ung.
Dels har vi børn, som i en meget ung alder konfronteres med seksualiseret indhold på nettet og muligheden for at tjene ”nemme penge”.
Dels har vi unge som handler på mulighederne, og som har meget svært ved at mærke grænser og forstå de mulige konsekvenser.
Og endelig har vi voksne – forældre og fagfolk – som ikke ved, hvordan de bedst kan hjælpe og støtte de unge.
Flere tager chancen
Reden Ung har i snart 10 år arbejdet med at støtte unge i grænsesætning i en stadig mere digitaliseret verden. Vi oplever, at betingelserne har ændret sig markant, og udfordringerne er rykket meget tættere på de unges liv.
Vi har i mange år set, at unge ”sugardater” eller på anden måde bytter noget intimt (billeder, undertøj, seksuelle ydelser) for gaver eller penge.
Vi har talt med unge i vores rådgivning og når vi er ude på skoler i vores forebyggende undervisningsforløb, og vi oplever, at det kan være svært helt at gennemskue konsekvenserne af et like, et billede eller en ny relation, når det hele foregår digitalt.
Derfor er der også flere, der tager chancen: ”Det er nemme penge” eller ”Når de kan, så kan jeg sikkert også.”
Guide til sugardaddy
Det betyder ikke, at unge mennesker ikke forholder sig til grænser. Både forskning og vores egne erfaringer fra klasseværelser landet over viser, at over halvdelen af unge mennesker tager afstand fra sugardating og mange er tilbageholdende ift. billeddeling.
Men med mobiltelefonen i hånden er der altid nye tilbud og muligheder – også i forhold til at få en kæreste eller gå på en date. På sociale medier kan man spejle sig i andres (glamouriserede) billeder af gaver eller lækre restaurantbesøg, finde guides til hvordan du får en god sugardaddy og se hvordan andre tjener ”nemme penge” ved at sælge nøgenbilleder.
På nettet er sex og relationer en vare, og hvis man ikke får ”noget ud af det”, kan man altid swipe videre til den næste.
Mange unge behøver ikke engang gøre noget aktivt, men får uopfordrede tilbud på sociale medier og diverse onlinespil. Det findes ikke kun på datingsider – det sker på alle platforme.
Den digitale boble brister
Det er vores klare indtryk, at der er en sammenhæng mellem den udvikling, vi oplever, den digitale udvikling og mere generelle udfordringer omkring mental trivsel blandt unge.
Vi møder de unge, når den digitale illusion brister. Når det første billede er blevet til et følelsesmæssigt pres, som er svært at leve med. Eller når de ”nemme penge” bliver til menneskelige problemer.
Det er vores opfattelse, at det digitale tryk betyder, at problemerne opstår tidligere og eskalerer hurtigere. TV-dokumentaren ”Alene hjemme på nettet” viste, hvordan børn og unge eksponeres for grænseoverskridende indhold, og at mange også interagerer og reagerer på indholdet.
Det kan være svært for børn og helt unge mennesker at forstå andres intentioner og at mærke og reagere på egne grænser.
Andres grænser rykkes også
Men det er ikke kun de unges grænser, der bliver udfordret af den digitale udvikling. Markedsliggørelsen af relationer gælder også de mænd, der tænker, at det er helt ok at have et intimt forhold til et ungt menneske, bare de giver en gave eller betaler for det. Og de spejler sig også i det, de møder på nettet.
Der er også guides til, hvordan man får sig en ung ”kæreste”, og rollemodeller viser, hvordan dyre gaver og ”bling” angiveligt skaffer dem masser af sex og intimitet.
Det er let at opdyrke forestillingen om ”klamme ældre mænd”, der udnytter unge ofre. Men sandheden er, at det både er unge og ældre mænd fra alle skønhedsmæssige og sociale lag, der reagerer på de idealer.
Og med et stort udvalg af sociale platforme at vælge imellem, er det ikke svært for dem at komme i kontakt med unge, der er klar til at tage en chance for at få lidt opmærksomhed, gaver eller penge.
Gaming-platforme og Snapchat
I Reden Ung har vi fulgt udviklingen i de seneste 10 år. Og vi oplever en bekymrende udvikling. Nogle af de nye og stigende tendenser vi ser, er:
– Henvendelser fra fagfolk vedr. en yngre målgruppe, primært de 10-13-årige, om udveksling og bytte på gaming-platforme.
– Henvendelser fra fagfolk vedr. de lidt ældre (12-15-årige) om brug af Snapchat til udveksling af seksuelle ydelser og intimitet.
– Henvendelser fra fagfolk og forældre vedr. unge, der i større eller mindre grad mistrives og samtidig udveksler seksuelle ydelser.
Vi oplever større efterspørgsel på sparring fra fagfolk og flere bekymringshenvendelser fra forældre. Og vi møder unge som føler sig afhængige af anerkendelsen og de økonomiske fordele, og unge som ikke ved, hvem de kan tale med, fordi de er bange for at blive udskammet.
Udviklingen har altså helt konkrete konsekvenser for unge mennesker. Spørgsmålet er så, hvordan vi kan gøre noget ved det?
Vores arbejde i Reden Ung handler om at hjælpe unge, forældre og fagfolk, når de står i svære situationer.
Men selv om vores perspektiv altid er på den enkelte unge og den konkrete virkelighed, de oplever, så betyder det ikke, at ansvaret for at gøre noget ved problemerne alene ligger hos den unge – eller hos forældre, lærere, psykologer eller nogle af de mange andre mennesker, der omgiver unge.
Tech skaber usund kultur
Et oplagt sted at kigge efter løsninger, er hos de tech-virksomheder, der står bag den digitale udvikling. For de har i høj grad også et ansvar. Det gælder både dem, der målrettet udbyder dating og sugardating, men også helt almindelige sociale medier.
Det mindste krav man kan stille til de virksomheder er, at de skal overholde og håndhæve deres egne retningslinjer. Det gælder fx hvor gammel, man skal være for at bruge deres platforme, og hvilke typer indhold man må dele. Det sker ikke i dag.
For det andet skal de selvfølgelig overholde den lovgivning, der gælder her i landet – og understøtte at deres brugere gør det. Vi hører fx ofte om unge under 18 (og under 15 for den sags skyld), der bliver tilbudt penge eller gaver for sex. Det er ulovligt, og det skal platformene selvfølgelig forholde sig til.
Og endelig bør vi nok have en samtale om, hvilken adfærd platformenes algoritmer egentlig understøtter. Skaber de en sund kultur, eller bidrager de til det modsatte? Det er en svær, men nødvendig debat, som heldigvis er ved at få luft under vingerne.
Vi har alle et ansvar
Men selv om digitaliseringen har været med til at drive udviklingen en uheldig retning, så er det ikke nok at kræve forandringer fra teknologivirksomhederne. Indholdet på de sociale medier bliver skabt af os alle sammen – unge som gamle. Som forsker Jacob Demant har pointeret, så er online adfærd også menneskelig adfærd.
Det betyder, at vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi som samfund bidrager til at skabe en kultur, hvor vi alle bliver bedre til at mærke og reagere på grænser – både vores egne og andres grænser, og både i den digitale og i den fysiske verden.
Camilla Mehlsen, der er ekspert i digitale medier, har peget på, at vi i kampen om sociale medier, bør mobilisere på tre fronter samtidig: Individuelt, institutionelt og ideologisk (politisk).
Det ideologiske handler i høj grad om rammerne for teknologien og lovgivning, men vi skal også arbejde på det institutionelle og individuelle niveau.
Institutioner skal arbejde sammen
I Reden Ung har vi specialiseret viden om unge, grænser og udveksling. Og vi oplever ofte, at dem der skal hjælpe – forældre, lærere, politi, socialarbejdere, psykiatri osv. – mangler viden og konkrete redskaber til for alvor at kunne gøre en forskel.
Vi har mange unge, der mistrives – og derfor også er i større risiko for at få problemer med udveksling – og vi har et offentligt støttesystem, som er under alvorligt pres. Henvisningstiden til psykolog og psykiatri er uudholdelig lang.
På den anden side har vi et civilsamfund, hvor rådgivninger som Reden Ung står på spring med mere eller mindre specialiserede tilbud, men som sjældent er førstevalg, når lægen eller læreren skal pege unge i retning af hjælp og støtte.
Hvis vi for alvor skal gøre en forskel for unge, skal vi blive meget bedre til at arbejde sammen på tværs af tilbud og institutioner.
Mere forebyggelse
På individniveau skal vi blive bedre til at mærke os selv. Det lyder måske banalt, men som beskrevet ovenfor, så bliver vores grænser hele tiden udfordret. Enten med tillokkende løfter om glamourøse oplevelser eller med tilbud vi egentlig helst ville være foruden.
Derfor er det vigtigt, at man lærer at mærke efter sine egne grænser og handle i overensstemmelse med dem.
Den evne udvikler man bl.a. ved at tale med en god ven om, hvad der rører sig. Eller ved at dele overvejelser og tvivl med nogen i sit netværk – en forælder, en lærer eller en onkel.
Ved åbne samtaler, hvor man får mulighed for at reflektere over sine oplevelser i et trygt rum og kan spejle sig i andres overvejelser og holdninger.
Men det er langt fra alle unge, der føler de har den mulighed. Især ikke når det handler om noget meget intimt, og slet ikke noget så ”farligt” som sugardating eller at dele et nøgenbillede.
Det er derfor, at vi i Reden Ung laver forebyggende undervisning om grænser i udskolingen og på ungdomsuddannelser. I det seneste år talt vi talt med mere end 6.000 unge. Med de seneste udviklinger hvor stadig yngre børn er på sociale medier, er der behov for forebyggende undervisning endnu tidligere.
Hvilken kultur ønsker vi?
Vi kan og bør støtte unge mennesker i at blive bedre til at sætte grænser. Men det må aldrig blive et individuelt ansvar. Vi er nødt til at starte en fælles samtale om, hvordan man skaber gode intime relationer. Og vel at mærke ikke gode relationer, som ”da far var ung”, men i verden som den er i dag.
Hvordan udvikler man sunde grænser i en digital verden? Hvilke forbilleder har vi – og hvad skal vi sige fra over for?
Vi skal alle tage mere aktivt ansvar i forhold til at skabe en sund kultur omkring intime relationer, omkring sex, kærester og gensidig bekræftelse. Vi skal – som forældre, fagpersoner, politikere – turde tage samtalen om, hvilken kultur vi ønsker, og hvordan vi bedst kan skabe den.
Den kultur skal vi skabe som samfund, i vores institutioner og i mødet med hinanden som individer. Det er alt for værdifuldt til bare at overlade til sociale medier, influencere og markedsmekanismer.
Læs kronikken i Politiken.
Reden Ung har i snart 10 år arbejdet med at støtte unge i at sætte seksuelle grænser. Vi startede med fokus på ”gråzoneprostitution”, så hed det ”sugardating” og i dag arbejder vi med alle former for udveksling og bytte af intimitet (fx billeder, undertøj, seksuelle ydelser m.m.).
Reden Ung er repræsenteret i landets fem største byer (København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg), og tilbyder følgende:
Forebyggende undervisning med fokus på grænser
Rådgivning til unge (digital og fysisk) med konkrete redskaber til, hvordan de passe på sig selv.
Rådgivning til forældre og fagfolk.
Vidensudvikling.
