Ring til os | Chat med os | Send os en SMS

RedenUng
Reden Ung og Joannahuset er gået sammen om udstillingen ‘Gråzonen – fortællinger fra et grænseland’ på Folkemødet 2024. En udstillingen, der lader dig komme tættere på livet af nogle af de unge, vi møder i vores hverdag via krisecentret og rådgivningen.

Udstillingen er et talerør for de unge og deres syn på de problematikker de står midt i. Udstillingen sætter fokus på et ungdomsliv, hvor det ikke nødvendigvis er gratis at låne en sofa hos en ”ven”, når man står i en situation der gør det kompliceret at bo hos sine forældre.

Udstillingen fremhæver bl.a. den stigmatisering, de grænseoverskridelser og dilemmaer, de unge står i, når de bytter/sælger seksuelle ydelser som en del af en overlevelsesstrategi.