Festivalboblen: en uge uden hverdagens bekymringer

At tage på festival er for mange mennesker meget mere end musik. En festival er et åndehul og et fristed. En hellig oase, hvor hverdagen ikke eksisterer.

Jeg har siden 2010 været fast deltager på Roskilde Festival, hvor jeg sammen med venner møder op når campingområdet åbner lørdag, og bliver til lørdag nat/søndag morgen ugen efter.

Det er otte dage, hvor hverdagen ikke eksisterer. Otte dage, hvor det eneste, du skal bekymre dig om, er hvad du skal spise, drikke eller lege næste gang.

Der findes selvfølgelig mindre bekymringer: Holder strømmen på mobiltelefonen? Kan man have sine ting i sit telt for sig selv? Eller er det fedest at tage til fest i Dream City eller til opvarmningskoncert?

Men ellers er festivaltilværelsen stort set bekymringsfri – i hvert fald for de store ting, der kan fylde i hverdagen. Og det er noget af det smukke ved at tage på festival – du kan føle dig friere end nogensinde. Men fri for hvad?

Bliver alt mere ekstremt på festival?

Alle mine år på festival har været præget af grænsesøgende adfærd: Hvor mange øl-bong kan man drikke? Hvor mange timer kan man feste? Hvor mange mennesker kan man score?

For mange er festivalen en måde at afprøve sine grænser på. Men jeg er kommet i tvivl om, hvor bevidste folk egentlig er i den grænsesøgning?

På festival gør vi hverdagsting ekstreme. Vi tager en handling som at drikke en øl og laver det til ‘øl-bong’, fordi det tager alt for lang tid at drikke en øl normalt. Vi laver også nye og mærkelige måder at tage den på: med munden, på hovedet, i numsen. Jeg er sikker på, der findes flere.

I min camp har vi også vodka-bong. Jeg behøver vist ikke at uddybe hvor dårlig en idé dét er – og det ville ALDRIG ske til en privatfest eller i byen herhjemme. Men på festival? Der hører det til. 

Og vi fortæller os selv, at vi har styr på det. Ikke?

Er grænseløshed en del af festivallivet?

Jeg har været vidne til grænseløshed som 48 timers nonstop campfest, skraldespande, der efter 2 timer på festival er blevet til offentlige toiletter, folk der skider midt i camps, camps der dikterer at deres medlemmer skal i seng med mindst én ny person hver dag, ellers må de ikke være med i campen, nøgne mennesker, der løber rundt og laver helikopteren foran intetanende ofre, uønskede berøringer, tilnærmelser og meget mere. Og det virker næsten normalt i en festival setting.

Personligt har jeg selv oplevet alt fra sexistiske tilråb til at blive taget på ufrivilligt, ufrivilligt at blive onaneret opad, få en fremmed mands lem i ansigtet, efter han uopfordret løb nøgen ind i vores camp m.m. Og jeg har (næsten) taget det hele som en del af festivaloplevelsen.

Gruppementaliteten spiller helt sikkert ind i forhold til hvor villig man er til at teste grænser af. Men lige præcis derfor har vi brug for, at vi som individer har en idé om hvordan det føles, når vi når vores grænser. Og hvordan man kan sige fra, når det sker. For det er ALTID i orden at respektere sine egne grænser.

Og det er faktisk nødvendigt, at vi respekterer andres.

Frihed vs. grænser

Roskilde Festival gør deres til at sørge for, at folk har det godt på festivalen. ”Orange feeling” er lig med at være god mod andre og sig selv, gode koncertmanerer og gode vibes, så alle har en god festival. Og den ”Orange feeling” er virkelig markant på festivalen. Glade mennesker, åbne snakke og camp-fester med nye venner er bare nogle af de få ting, en festival kan byde på.

Men samtidig hænger sætningen ”Årh hold op, vi er på festival” stadig ved som undskyldning for at opføre sig grænseoverskridende.

Det, der er med til at gøre en festival til det smukkeste sted i verden, er også det, der gør det virkelig svært at navigere i. For hvor går min grænse? Kan jeg mærke andres grænser? Hvorfor har jeg lettere ved at overskride egne grænser på festival, end når jeg er hjemme? Og er grænserne virkelig anderledes på festival, eller er det hele festival-viben der påvirker mig?

Bliv klogere på dine festivalgrænser

I år er Reden Ung på Roskilde Festival og Nibe Festival. Mine dygtige socialfaglige kolleger skal sammen med bl.a. Sex & Samfund rådgive festivaldeltagere, som af den ene eller anden grund har brug for nogen at snakke med. Det bliver godt!

Men jeg glæder mig især til mandag, hvor Reden Ung en hel dag overtager en campingvogn i campingområde P på Roskilde. Her skal vi bl.a. spille samtalespillet Sukkerland med festivalgængere og tale om netop grænser på festival.

Jeg ser frem til, at jeg selv bliver klogere på, hvordan vi holder fast i festivalens store frihed og samtidig bliver lidt bedre til at mærke og reagere på vores egne og andres grænser.

Jeg håber, vi ses både i opvarmningsdagene og på festivalpladsen!